Sådan håndterer du de fem mest almindelige læbeproblemer
Vi bruger meget tid på at vedligeholde vores øjne, ansigt, hænder, hår, og krop, men ofte glemmer vi at dedikere tid til læberne. Vores læber tager ofte skade af eksterne faktorer, så det er meget vigtigt, at vi beskytter dem. Her kan du læse lidt om nogle af de mest almindelige problemer når det gælder læbepleje og -vedligeholdelse.
Først og fremmest skal vi snakke lidt om selve anatomien bag læberne. Vores læber er dækkede med et tyndt lag stratum corneum. De har ikke talgkirtkler og indeholder ikke meget melatonin, hvilket betyder, at de størt set er “nøgne” og mangler beskyttelse. Vores læber er sarte og området rundt om dem er nemt at skade. Hvad er de mest almindelige problemer?
TØRRE, SPRÆKKEDE LÆBER
Mange mennesker oplever at deres læber sprækker, uanset alder, udseende, og køn. Der er adskillige grunde til, at dette sker, såsom at man bider og slikker læberne (fordi man er stresset), tør luft og lave temperaturer, eller at man anvender permanent læbestift. Hvordan bekæmper man tørre læber? Først og fremmest skal man holde op med at bide i dem. Derudover er det vigtigt, at man beskytter dem med læbepomade, vaselin, eller olierige balsammer.
FORKØLELSESSÅR / ANGULAR CHEILITIS
Herpes simplex virus opstår især i årstiderne hvor immunforsvaret svækkes. Det bedste man kan gøre mod forkølelseessår er, at sørge for at man holder læberne og området omkring dem rent, men man kan også bruge antivirus creme som hjælper med at udtørre såret og hele læberne. En anden situation som kan opstå er angular cheilitis, hvilket er smertefulde revner i mundens hjørner. Grunden til, at dette symptom opstår kan for eksempel være vitaminmangel, jernmangel, dårlig hygiejne, eller antibiotikabrug. I dette tilfælde er det bedste du kan gøre at eliminere disse årsager samt undergå symptomatiske behandlinger med receptmedicin.
RYNKER
Rynker rundt om læberne opstår især når man bliver ældre, men kan også forårsages af cigaretbrug (i form af de såkaldte “rygerrynker” ) eller af overdrevet brug af ansigtsudtryk (såsom overdrevne smil osv.) Der findes desværre ikke mange cremer på markedet som kan hjælpe med at forebygge rynker, så det eneste du kan gøre er at bruge et antirynke ansigtsserum.
MISFARVNINGER
Misfarvning af læbere opstår ofte som resultat af hormonbehandling (såsom brug af p-piller), graviditet, og overdreven udsættelse for UV-stråling. Hvis du oplever, at din hud bliver misfarvet, så kan du med fordel anvende en creme med et højt UV-filter.
FALMENDE FARVE
Med alderen har læberne det med at blive mindre farverige. Pigmentet falmer og dette anses ofte for at være et tegn på aldring. Den bedste løsning til dette problem er makeup – man kan enten få lagt permanent makeup for at løse problemet i længere tid af gangen, eller bruge læbestift, læbepomade, eller lipliner i hverdagen.
Skriv et svar