Nailfie – Sådan tager du den perfekte negle-selfie

Nailfies er den seneste selfie-trend. En selfie er et billede som man har taget af sig selv, men denne gang er der ikke tale om vores ansigt. Der er tale om den perfekte manicure. Det viser sig, at det ikke er så nemt at tage den perfekte nailfie som man ellers skulle tro. Så hvordan gør man? Læs med for at blive indviet i nailfiens hemmeligheder.

#1 Vælg det rigtige sted og tidspunkt

Belysning er naturligvis den vigtigste del af ethvert foto og nailfies er ingen undtagelse, så du skal bruge masser af lys. Det er derfor vigtigt, at du finder et oplyst sted. Det er bedst at tage nailfies i dagslys. Som altid er det bedst at tage billeder med solen fremfor mod solen.

#2 Find den perfekte baggrund

Det er utroligt vigtigt, at man vælger den perfekte baggrund til sine nailfies. Hvis man vælger en baggrund som har for vildt (eller for kedeligt) et mønster, så ser neglene kort sagt ikke gode ud. En nailfie bør tages med en baggrund som står i fin kontrast til både huden og manicurens farve. Det universelle valg er en simpel men fremtrædende baggrund. Hvis du gerne vil prøve noget mere komplekst skal du tænke kreativt og virkelig lægge vægt på æstetik.

#3 Vælg nogle originale rekvisitter

Dette er naturligvis ikke obligatorisk. Man kan fremvise sin manicure blot ved at posere med sine hænder, men en rekvisit kan gøre meget for at forbedre din nailfie. Hvis du for eksempel fremviser dine negle ved at holde en clutch, neglelak, eller din egen hofte kan du forbedre din nailfie.

#4 Øv dig i at posere din hånd

Det lyder måske lidt sært, men det er ikke nemt at opnå en naturlig og slimmende håndstilling. Det er meget nemmere når man bruger en rekvisit, men ved at prøve sig frem kan de fleste finde frem til en naturlige posering. Det er vigtigt, at man løfter sine hænder op og lader blodet flyde ned til resten af kroppen inden man tager billedet, da dette hjælper med at sikre, at man undgår rødhed og misfarvninger.

#5 Tag adskillige billeder

Det er ikke engang muligt for de professionelle at tage det perfekte foto på første forsøg. Træn dine nailfie-skills ved at tage mange billeder fra lignende vinkler. Husk altid på de førnævnte regler. Det kan være en kæmpe fordel at bruge et kamera som tager flere billeder lige efter hinanden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *